ALLE KAN VÆRE MED

Body SDS´ træningssystem er udviklet af Bengt Valentino Andersen i 1982 og har været under konstant udvikling siden. Alle vores træningsformer er designet til det moderne menneske og har sit grundfokus på sundhed, forebyggelse og styrke.

I vores samfund bliver vi alle belastet både fysisk og psykisk bl.a. grundet dårlige fødevarer, forurening og stress. Behovet for kropsbevidsthed og et godt immunforsvar er stort som aldrig før.

Derfor arbejder træningsformerne især med at optimere vores kropsholdning, åndedræt og bevægelsesmønstre, hvilket fører til et bedre helbred. Træningen er en kombination af kredsløbs- koordinations- og ledtræning.

Ved at udøve denne kombination bruger du hele kroppen og ikke kun dele af den. For at opnå en optimal og stærk fysik skal du flytte kroppens grænser – og det gør du hos os. Den kraftige effekt vil ikke kun kunne ses på dit udseende, men skabe et sundt indre miljø.

Body SDS-træning kan blandes med alle andre træningsformer. Hvis du dyrker sport på højt niveau, er vores træning perfekt til at optimere din præstation. Vi ser løbende store forandringer på elite-sportsudøvere, der benytter vores træning.

Træningen er også et godt supplement til behandlingen, og selv ved kun én ugentlig træning vil du hurtigt kunne se og mærke fremskridt. Man skal dog huske, at øvelser kan tage tid at mestre, så derfor anbefaler vi altid, at du giver det 3-6 gange, før du bestemmer dig for, om det er noget for dig.

LIDT OM TRÆNEREN

Peter er uddannet Body SDS træner og brænder for denne træningsform, hvad du også vil opleve under træningen. Læs mere på Peters Facebook side.

FAKTABOKS

Som medlem af KIMOVI AQUA Fitness + holdtræning, har du også mulighed for at træne med her.

Ønsker du kun at gå til Body SDS, behøver du ikke nødvendigvis at være medlem hos KIMOVI AQUA, du kan nøjes med at betale 100 kr. pr. gang, som betales direkte til Peter inden holdtræningen.

Deltagere 20 personer pr. hold. Der er to typer hold “Træning” for alle og “Fuld skrue” til dig der vil træne optimalt. Tilmeld dig via KIMOVI AQUA.

Husk at medbringe en flaske vand og evt. et håndklæde til at tørre sveden af ansigtet.

Undervisningen foregår i bare tæer.

Peter Michael Rif

  • {{content-2}}
  • {{content-2}}
  • {{content-2}}