Medlemsbetingelser

Ved indmeldelse skal du fremvise gyldigt billede ID pas eller kørekort. Du har ansvaret for opdatere dine stamdata som du har oplyst ved indmeldelsen. For at blive medlem skal du være fyldt 15 år. Er du under 18 år skal du have en forældre eller værge med ved indmeldelsen. Ved at have gennemført betaling for medlemskab har du accepteret KIMOVI Aqua forretnings- og leveringsbetingelser, som anført herunder.

Fortrydelsesret

Der er 14-dages fortrydelsesret på indmeldelsen. Denne fortrydelsesret træder i kraft, når du har modtaget vores bekræftelsesmail. Fortrydelsesretten bortfalder i det øjeblik, den første booking foretages.

Leveringsbetingelser

De købte træningsgange er tilgængelige umiddelbart efter, der er modtaget en e-mail som kvittering for betalingen. I din mail får du din adgangskode til indgangsdøren og en kode du skal bruge til login, når du skal melde dig til holdtræning. Du kan max. tilmelde dig til et bassinhold og to gulvhold pr. dag hvis du har medlemskab til holdtræning.

Købet kan foretages via følgende:

KIMOVI Aqua
Lokesvej 7
3400 Hillerød
Denmark

CVR: 37434817
Telefon: 4820 6666
e-mail: info@kimoviaqua.dk

Betingelse for træning

  • Al træning foregår på eget ansvar.
  • Alle med skader, skal have konsulteret en læge inden starten af et træningsforløb.
  • Der kan bestilles tid på hold 3 uger forud
  • Der er en fast to times-afbestillingsregel; alle bestilte tider kan vederlagsfrit ændres inden to time før holdets
  • start.
  • Afbestillinger mindre end to time før, debiteres med 25 kroner pr. gang.
  • Det er vigtigt, at du er omklædt og klar til holdets start.
  • Indgangskoden til centeret er personlig, og skal ikke bruges af andre end dig som medlem.
  • Hold kan aflyses, hvis der er mindre end tre tilmeldinger til holdet, KIMOVI Aqua giver det tilmeldte medlem besked om aflysning.
  • Hold med ingen eller kun to tilmeldinger, kan aflyses 12 timer inden planlagt træning, det er dig som medlem, der er ansvarlig for at opdatere dig om eventuelle ændringer af hold uden tilmeldinger.
  • Der ydes ikke kompensation for aflyste hold.

Betingelser for træning i bassin

  • Al træning foregår på eget ansvar.
  • Alle med skader, skal have konsulteret en læge inden starten af et træningsforløb.
  • Der kan bestilles tid på hold 3 uger forud.
  • Du må ikke have åbne sår når du skal bade, for yderligere info, læs vores baderegler.
  • Der er en fast to times-afbestillingsregel; alle bestilte tider kan vederlagsfrit ændres inden to time før holdets start.
  • Afbestillinger mindre end to time før, debiteres med 25 kroner pr. gang fra 1. marts 2017.
  • Det er vigtigt, at du er afvasket og omklædt og klar til holdets start. Ønsker du ikke at få vådt hår, kan du benytte badehætte. Har du langt hår, skal det sættes op.
  • Benytter du vores saltvandsbassin, skal du huske at skylle saltvandet af dig inden du forlader lokalet.
  • Hold kan aflyses, hvis der er mindre end tre tilmeldinger til holdet, KIMOVI Aqua giver det tilmeldte medlem besked om aflysning.
  • Hold med ingen eller kun to tilmeldinger, kan aflyses 12 timer inden planlagt træning, det er dig som medlem, der er ansvarlig for at opdatere dig om eventuelle ændringer af hold uden tilmeldinger.
  • Der ydes ikke kompensation for aflyste hold.

Betingelser for medlemskab

  • Medlemskabet starter den dag man registrerer sig som medlem.
  • Ved indmeldelse betales/opkræves der betaling for løbende måned + én mdr. forud.
  • Opsigelsesfrist er løbende måned plus en måned. Udmelding skal ske skriftligt. Udmelding kan ikke ske imens man har pause.
  • Opsigelse af medlemskab kan ske via mail til info@kimoviaqua.dk
  • Passivt medlemskab: man kan sætte sit medlemskab i bero i minimum en kalendermåned ad gangen, hvis det oplyses inden den 20. i måneden før den måned du ønsker i bero.
  • Man betaler kr. 0,-. pr. måneds passivt medlemskab op til 4 måneder.
  • Man kan ikke opsige sit medlemskab i bero-perioden, opsigelsen kan ske så snart medlemskabet genstartes efter bero-perioden.
  • KIMOVI Aqua har et indmeldelsesgebyr på 300 kr.
  • Hvis man melder sig ud af , for så at melde sig ind igen, skal man igen betale et oprettelsesgebyr på kr. 300,-.
  • Såfremt der er tilbud på medlemskaber, kan flere tilbud ikke benyttes samtidig.
  • Hos KIMOVI Aqua har vi kun betalingsservice PBS til betaling af medlemskaber. Har du ikke tilmeldt dig PBS pålægges der et gebyr kr. 30,- pr. opkrævning.
  • Medlemskabet hos KIMOVI Aqua er personligt, og kan ikke benyttes af andre så som familie, venner osv.
  • Træner du uden at være medlem, giver det en bøde på 500 kr. Dog er en prøvetime undtaget.

Selve træningen

  • Påklædning skal være egnet til sport, og du skal kunne bevæge dig i det når du deltager i vores KIMOVO Aqua – holdtræning.
  • Udendørssko skal stilles ved indgangen, og kun indendørs træningssko tillades i centerets træningsområder.
  • Strømper, eller indendørssko skal bruges under alt træning i salen.
  • Træningen er specifik, koncentreret og foregår i tempererede og inspirerende omgivelser.
  • Du kan ikke medbringe gæster til træningen for at overvære aktiviteten.
  • For at sikre fuld koncentration og uforstyrrede omgivelser kan børn ikke vente i lokalerne, men de er velkomne til at vente i vores børneområde ved sofaen.

Regler om betalingssurrogat

  • Betalingssurrogatet er gyldigt i 12 måneder fra købsdag.
  • Ved misbrug af forudbetalt betalingssurrogat under kr. 3.000,-, dækker kunden selv et tab ved eventuelt
  • misbrug. Ved misbrug af betalingssurrogatet over kr. 3.000,-, dækker udbyder et tab ved eventuelt misbrug (betalingstjenesteloven § 62).